Pulvermaleanlæg
Pulvermaleanlæg til processer der kræver hurtige farveskift og økonomisk miljøvenlig påføring af pulvermaling
Skal emnet I maler, have flere farver, eller skifter farven efter x antal emner? Er det vigtigt at påføringen sker så skånsomt og miljøvenligt som muligt?
Så er pulverlakering ofte et bedre valg end vådmalingsanlæg, da pulvermaling er bedst når det gælder mange og/eller hurtige farveskift samt når en skånsom maleproces er ét af dine vigtige valgparametre.
Hvad kan G. A. Hansen hjælpe med indenfor pulverlakering?
Groft sagt får du hos os rådgivning, opsætning og servicering af alt fra pulverkassen frem til sprøjten, inklusive udsugningen.
Populært fortalt er det således alt fra sugerør, injektorer, pulverslange, pulversprøjtepistol og traverser.
Ønsker du at bruge robotteknologi i stedet for traverser eller f.eks. i samarbejde med medarbejderne, kan vi også rådgive om dette.
Vi leverer også pulverudsugningsvæg eller pulverkabiner med filter og cyklon og pulvergenvindingssystemer til de automatiske løsninger.
Skal anlægget indgå i en udvidet produktionsproces har vi et tæt samarbejde med udvalgte anlægsbyggere der kan bistå med denne del af opgaven.
Pulvermaling kræver et ordentligt brandsikringsanlæg
Når det gælder pulvermaling, er der især ét element man skal være opmærksom på. Og det er brandsikkerheden.
Under pulvermalingen kan* der ske en fortætning af pulvermaterialet i luften, hvilket kan* skabe gnister.
Derfor anbefaler vi altid certificerede brandsikringsanlæg i kombination med pulveranlæg.
Når vi siger *kan*, er det fordi vi oplever det mindre end 1 gang om året for alle vores kunder til sammen.
Brandsikkerhedssystemet udløser en gas der med det samme neutraliserer gnisterne og faren. Og dermed sikrer medarbejderne, anlægget og hele bygningen. Med installation af et certificeret og korrekt monteret brandsikringsanlæg fra os, kan du desuden i langt de fleste tilfælde spare penge på din brandforsikring.
Leverandører til pulvermalingsanlæg
Gema er markedsledende producent af anlæg til pulversprøjtning.
Vi har et mangeårigt og et særdeles godt samarbejde med det Schweiziske firma og er ofte dernede for at blive opdateret på deres seneste tiltag.
STS Brandschutzsysteme GmbH brandsikrer 20.000 anlæg verden over, og passer især til Gemas pulveranlæg.